Krankr
Old Norse Dictionary - krankr
Betydningen af oldnorske ordet "krankr"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- krankr
- m. [Germ. krank], ill, sick; krankr mjök, Fms. x. 146, Finnb. 322: k. í líkam. B. K. 97; krönk augu, Stj. 171: sore, distressing, hin krankasta tíð, the sorest time, of a famine, 162; krankir hlutir, 156; krönkustu tilfelli, 218; inar krönkustu flugur, 271.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚴᚱᛅᚾᚴᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- Germ.
- German.
- m.
- masculine.
Værker & Forfattere citeret:
- B. K.
- Björgynjar Kálfskinn. (J. II.)
- Finnb.
- Finnboga Saga. (D. V.)
- Fms.
- Fornmanna Sögur. (E. I.)
- Stj.
- Stjórn. (F. I.)