Magnúss

Old Norse Dictionary - magnúss

Betydningen af oldnorske ordet "magnúss"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

magnúss
m. a pr. name; for the origin of this Norse name from Charlemagne see Ó. H. ch. 111,—hví létztu sveininn Magnús heita, ekki er þat várt ættnafn? Sighvatr svarar, ek hét hann eptir Karla-magnúsi konungi (king Charlemagne), þann vissa ek mann beztan í heimi. From this Magnús (king Magnús the Good, born 1024) the name afterwards spread to all countries in which Norsemen settled.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛘᛅᚴᚾᚢᛋᛋ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

ch.
chapter.
m.
masculine.
pr.
proper, properly.

Værker & Forfattere citeret:

Ó. H.
Ólafs Saga Helga. (E. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back