Míga
Old Norse Dictionary - míga
Betydningen af oldnorske ordet "míga"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- míga
- part. meig, meigt, meig, mod. még, mégst, még; pl. migu; part. migit; [A. S. mîgan; Lat. mingere], Edda 58, Grág. ii. 133, FaS. iii. 99, LS. 34, FS. 147, BS. i. 457.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛘᛁᚴᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- A. S.
- Anglo-Saxon.
- l.
- line.
- Lat.
- Latin.
- mod.
- modern.
- part.
- participle.
- pl.
- plural.
- S.
- Saga.
Værker & Forfattere citeret:
- Bs.
- Biskupa Sögur. (D. III.)
- Edda
- Edda. (C. I.)
- Fas.
- Fornaldar Sögur. (C. II.)
- Fs.
- Forn-sögur. (D. II.)
- Grág.
- Grágás. (B. I.)
- Ls.
- Loka-senna. (A. I.)