Ofr

Old Norse Dictionary - ofr

Betydningen af oldnorske ordet "ofr"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

Oldnorske ordet ofr kan betyde:ofr

ofr
adv. [cp. Goth. ufar; Engl. over; O. H. G. upar; Germ. über; Lat. super; Gr. ὑπέρ]:—over-greatly, exceedingly: with gen. but rarely, ofr fjár is perh. only a misprint for of fjár, Lv. 103 (paper MS.); otherwise as a prefix chiefly to substantives and adjectiveS.
ofr
COMPDS: ofrafl, ofrást, ofrborð, ofrdýrr, ofrefli, ofreflismenn, ofrfjöldi, ofrgangr, ofrgarpr, ofrgjöld, ofrharmr, ofrhefnd, ofrhiti, ofrhugi, ofrhugr, ofrkapp, ofrkappsmaðr, ofrkuldi, ofrlengi, ofrlið, ofrligr, ofrmáta, ofrmenni, ofrmikill, ofrmælgi, ofrmæli, ofrskjótt, ofrvald, ofrverkr, ofryrða, ofryrði, ofrþraut, ofrþungi, ofrölvi.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᚠᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

adv.
adverb.
cp.
compare.
Engl.
English.
gen.
genitive.
Germ.
German.
gl.
glossary.
Goth.
Gothic.
Gr.
Greek.
l.
line.
Lat.
Latin.
m.
masculine.
n.
neuter.
O. H. G.
Old High German.
perh.
perhaps.
S.
Saga.
v.
vide.

Værker & Forfattere citeret:

Lv.
Ljósvetninga Saga. (D. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back