Ráfa

Betydningen af oldnorske ordet "ráfa"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

ráfa

(ráf, n.), að, to rove, stray about, Safn i. 586; villu-ráfandi sauðr, a sheep astray.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚱᛅᚠᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser