Rán-baugr
Old Norse Dictionary - rán-baugr
Betydningen af oldnorske ordet "rán-baugr"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- rán-baugr
- m. a Norse law term, a fine payable to the king for unlawful seizure or holding of property; eyksk landnám at hálfu en ránbaug konungi, N. G. L. i. 44; ok konungi hálfa mörk í ránbaug, Jb. 321 (Js. 96).
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚱᛅᚾ-ᛒᛅᚢᚴᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- L.
- Linnæus.
- m.
- masculine.
Værker & Forfattere citeret:
- Jb.
- Jóns-bók. (B. III.)
- Js.
- Járnsíða. (B. III.)
- N. G. L.
- Norges Gamle Love. (B. II.)