Reim
Old Norse Dictionary - reim
Betydningen af oldnorske ordet "reim"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- reim
- f., pl. reimar, [Germ. rieme], a lash, thong, Bjarn. 19 (of a garter = hosnareim).
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚱᛁᛁᛘ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- f.
- feminine.
- Germ.
- German.
- l.
- line.
- m.
- masculine.
- n.
- neuter.
- pl.
- plural.
Værker & Forfattere citeret:
- Bjarn.
- Bjarnar Saga. (D. II.)