Rúst

Old Norse Dictionary - rúst

Betydningen af oldnorske ordet "rúst"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

rúst
f. [akin to ruð, qs. ruðst?], a ruin, freq. in mod. usage; er hann hljóp yfir garðs rúst lága, Sturl. ii. 227; miklar rústir, bæjar-rúst, tóptar-rúst.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚱᚢᛋᛏ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

f.
feminine.
freq.
frequent, frequently.
l.
line.
mod.
modern.
qs.
quasi.

Værker & Forfattere citeret:

Sturl.
Sturlunga Saga. (D. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back