Saxar

Old Norse Dictionary - saxar

Betydningen af oldnorske ordet "saxar"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

saxar
m. pl. [A. S. Seaxon], the Saxons, i. e. the Germans, Symb. 18, FmS. i. 116, v. 239, passim; and Sax-land, n. Saxon-land, i. e. Germany, Grág. i. 210, Symb., FmS., BS., passim: Sax-elfr, f. the ‘Saxon Elbe’ = the Elbe; opp. to Gaut-elfr, Raum-elfr (see elfr), Symb., Bær.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᛅᛋᛅᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

A. S.
Anglo-Saxon.
f.
feminine.
i. e.
id est.
l.
line.
m.
masculine.
n.
neuter.
opp.
opposed.
pl.
plural.
S.
Saga.
v.
vide.

Værker & Forfattere citeret:

Bs.
Biskupa Sögur. (D. III.)
Bær.
Bærings Saga. (G. II.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Grág.
Grágás. (B. I.)
Symb.
Symbolae. (H. IV.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back