Sigg

Old Norse Dictionary - sigg

Betydningen af oldnorske ordet "sigg"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

sigg
n. [akin to seigr, sigi?], = Lat. callus; hans hörund er svá hart sem sigg villi-galtar, Þiðr. 180, 297; þat var hart sem sigg ok ekki blóð í, Fbr. 77 new Ed., freq. in mod. usage.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᛁᚴᚴ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Lignende indtastninger:

Forkortelser brugt:

freq.
frequent, frequently.
Lat.
Latin.
mod.
modern.
n.
neuter.

Værker & Forfattere citeret:

Fbr.
Fóstbræðra Saga. (D. II.)
Þiðr.
Þiðreks Saga. (G. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back