Sín-gjarn
Old Norse Dictionary - sín-gjarn
Betydningen af oldnorske ordet "sín-gjarn"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- sín-gjarn
- adj., prop. ‘selfish,’ ‘self-seeking,’ avaricious, covetous, Rd. 232, Hkr. iii. 361, Bs. ii. 160, Barl. 136; ðu síngjarn = Lat. O avare I Hom. 15.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᛁᚾ-ᚴᛁᛅᚱᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- adj.
- adjective.
- l.
- line.
- Lat.
- Latin.
- m.
- masculine.
- prop.
- proper, properly.
Værker & Forfattere citeret:
- Barl.
- Barlaams Saga. (F. III.)
- Bs.
- Biskupa Sögur. (D. III.)
- Hkr.
- Heimskringla. (E. I.)
- Hom.
- Homiliu-bók. (F. II.)
- Rd.
- Reykdæla Saga. (D. II.)