Slökvir

Betydningen af oldnorske ordet "slökvir" (eller slǫkvir)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

slökvir (slǫkvir)

m. a slaker, one who extinguishes, Barl. 175, Lex. Poët.: in compds, slökkvi-tól, -vél, fire-engines.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan slökvir være mere præcist skrevet som slǫkvir.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᛚᚢᚴᚢᛁᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser