1 sveimr
m. (sveim, n., Orkn. l. c.), a soaring, bustle, stir; göra fjándsligan sveim, Hallfred; sá sveimr görisk um allar herbúðir, at …, Al. 117; í Eyjunum var sveim mikit, in the islands there was mickle stir, Orkn. 334: a nickname, Sturl.
Indlæser...
Oldnordisk ordbogsopslag
Oldnordisk ordbogsprojekt sigter mod at levere en omfattende søgbar ordbog baseret på det legendariske Cleasby-Vigfusson-værk.
Den indeholder forkortelser, værker & forfattere og autentiske runeindskrifter.