Tág

Old Norse Dictionary - tág

Betydningen af oldnorske ordet "tág"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

tág
f., pl. tágar, (tægr, Barl. 86), a willow-twig; stokk af tágum ok sefi görvan, Stj. 251: of the roots of a plant or tree, tré tekr at hníga ef höggr tág undan, Am. 69; upp at rífa þær rætr ok tægr, Barl. 86; lágu þar á tágar af hjartanu (heart-strings), Ó. H. 223.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛏᛅᚴ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

f.
feminine.
l.
line.
m.
masculine.
pl.
plural.

Værker & Forfattere citeret:

Am.
Atla-mál. (A. II.)
Barl.
Barlaams Saga. (F. III.)
Ó. H.
Ólafs Saga Helga. (E. I.)
Stj.
Stjórn. (F. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back