Út-grunnr
Old Norse Dictionary - út-grunnr
Betydningen af oldnorske ordet "út-grunnr"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- út-grunnr
- adj. shoaling gradually from the shore; þar er útgrunnt, Fms. viii. 317, xi. 241, Gþl. 460.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᛏ-ᚴᚱᚢᚾᚾᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- adj.
- adjective.
- l.
- line.
Værker & Forfattere citeret:
- Fms.
- Fornmanna Sögur. (E. I.)
- Gþl.
- Gulaþings-lög. (B. II.)