Vætt
Old Norse Dictionary - vætt
Betydningen af oldnorske ordet "vætt"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- vætt
- or vétt, n. [from vega, because it moved on hinges], the lid of a chest or shrine (mod. lok); skrúða-kista vánd með lausu vætti, Pm. 124; skrín … en yfir uppi vétt vaxit sem ræfr, eru á vettinu lamar á bak en hespur fyrir, Ó. H. 235; niðr í kistuna, skellt aptr vett ok settr láss fyrir, Pr. 412; hann tók upp vettit af hásætis-kistunni, Ó. T. 58; þér skuluð göra kistu ok skal ekki vætt yfir vera, Fb. iii. 300, Mag. 113.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᛅᛏᛏ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Lignende indtastninger:
Forkortelser brugt:
- m.
- masculine.
- mod.
- modern.
- n.
- neuter.
Værker & Forfattere citeret:
- Fb.
- Flateyjar-bók (E. I.)
- Mag.
- Magus Saga. (G. II.)
- Ó. H.
- Ólafs Saga Helga. (E. I.)
- Ó. T.
- Ólafs Saga Tryggvasonar. (E. I.)
- Pm.
- Pétrs-máldagi. (J. I.)