Valtr
Old Norse Dictionary - valtr
Betydningen af oldnorske ordet "valtr"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- valtr
- völt, valt, adj [A. S. wæltan], reeling, easily upset; hégómlig ok völt dyrð, Al. 130; völt hamingja, 133; valtir verða oss þessa heims höfðingjar, Sturl. ii. 153; veröld völt og flá, PasS.; fall-valtr, ú-valtr, stable.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᛅᛚᛏᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- A. S.
- Anglo-Saxon.
- l.
- line.
- S.
- Saga.
Værker & Forfattere citeret:
- Al.
- Alexanders Saga. (G. I.)
- Pass.
- Passiu-Sálmar.
- Sturl.
- Sturlunga Saga. (D. I.)