Vind-högg

Betydningen af oldnorske ordet "vind-högg" (eller vind-hǫgg)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

vind-högg (vind-hǫgg)

n. a stroke in the wind or a stroke aslant; in the phrase, hann slær ekki vindhöggin, of a steady worker who never loses a minute.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan vind-högg være mere præcist skrevet som vind-hǫgg.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᛁᚾᛏ-ᚼᚢᚴᚴ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser