Vökr

Betydningen af oldnorske ordet "vökr" (eller vǫkr)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

vökr (vǫkr)

adj. moist; vökvir eða vátir, Stj. 98; vökva jörð, a moist soil, Stj.; vera vökrar náttúru, MS. 732. 17.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan vökr være mere præcist skrevet som vǫkr.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᚢᚴᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser