1 SPEKI
f. [spakr], wisdom (= Gr. σοφία, Lat. sapientia); sú speki er hann sagði fyrir ú-vorðna hluti, Fms. i. 146; eilíf speki, Ann. 1848. 372; speki ok vísdómr, … af speki Salomonis, Stj. 560; speki-meistari = spekingr, id.; get-speki. heim-s., q. v.
2 SPEKI
COMPDS: spekiandi, spekimaðr, spekimál, spekiráð.