Brugginn
Old Norse Dictionary - brugginn
Betydningen af oldnorske ordet "brugginn"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- brugginn
- part. brewed, an απ. λεγ., Vtkv. 7 (b. mjöðr): the sole relic of a strong verb answering to the A. S. breovan, bráv, and the old Germ. strong verb.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛒᚱᚢᚴᚴᛁᚾᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- απ. λεγ.
- απαξ. λεγόμενον.
- A. S.
- Anglo-Saxon.
- Germ.
- German.
- m.
- masculine.
- part.
- participle.
- S.
- Saga.
- v.
- vide.
Værker & Forfattere citeret:
- Vtkv.
- Vegtams-kviða. (A. I.)