Gin

Old Norse Dictionary - gin

Betydningen af oldnorske ordet "gin"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

Oldnorske ordet gin kan betyde:gin

gin
n. [A. S. gin], the mouth (Germ. rachen) of beasts, Edda 42, Al. 37, FmS. vi. 165; ulfs-gin, BS. i. (in a verse), passim.
gin
COMPDS: ginfaxi, ginfjara, ginkefli, ginkeyptr, ginklofi, ginljótr.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚴᛁᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

A. S.
Anglo-Saxon.
Germ.
German.
l.
line.
m.
masculine.
n.
neuter.
S.
Saga.

Værker & Forfattere citeret:

Al.
Alexanders Saga. (G. I.)
Bs.
Biskupa Sögur. (D. III.)
Edda
Edda. (C. I.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back