Hvísla

Old Norse Dictionary - hvísla

Betydningen af oldnorske ordet "hvísla"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

hvísla
að, [A. S. hwîslan; Engl. whistle]: to whisper; h. við e-n, FmS. v. 201; h. með e-n, Karl. 53; h. sin í millum, Karl. 356: mod., hvísla at e-m: recipr. hvíslask, to whisper to one another, FmS. xi. 425.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚼᚢᛁᛋᛚᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

A. S.
Anglo-Saxon.
Engl.
English.
gl.
glossary.
l.
line.
mod.
modern.
pr.
proper, properly.
recipr.
reciprocally.
S.
Saga.
s. v.
sub voce.
v.
vide.

Værker & Forfattere citeret:

Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Karl.
Karla-magnús Saga. (G. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back