Ígull
Old Norse Dictionary - ígull
Betydningen af oldnorske ordet "ígull"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- ígull
- m. [Gr. εχινος; Lat. echinus; A. S. îl; Germ. igel], a sea-urchin, echinus esculentus, Eggert Itin. 612: also called ígul-ker, n. from its ball-formed shape. ígul-köttr, m. a hedgehog, Art.: a kind of war engine, SkS. 418.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛁᚴᚢᛚᛚ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- A. S.
- Anglo-Saxon.
- Germ.
- German.
- Gr.
- Greek.
- Lat.
- Latin.
- m.
- masculine.
- n.
- neuter.
- S.
- Saga.
Værker & Forfattere citeret:
- Art.
- Artus-kappa Sögur. (G. II.)
- Itin.
- Itinerarium or Travels of Eggert Ólafsson, 1772.
- Sks.
- Konungs Skugg-sjá. (H. II.)