Klauf

Old Norse Dictionary - klauf

Betydningen af oldnorske ordet "klauf"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

Oldnorske ordet klauf kan betyde:klauf

klauf
f., pl. klaufir, [A. S. cleâf; Engl. cleft, clove; Germ. klaue]:—a cloven foot, Stj. 316, 317; göltrinn svamm par til af gengu klaufirnar, Landn. 177; þeir rökðu þangat sem klaufirnar höfðu vitjað af hreinsfitjunum, Ó. H. 152: the cleft between the toes (= neip between the fingers), sár neðan í ilina ok skar út í klaufina við þumaltána, Sturl. iii. 68.
klauf
2. a beast, a head of cattle; allar várar hjarðir, svá framt at eigi skal nokkur klauf eptir vera, Stj. 276; hjoggu á skip sín hverja klauf, FmS. viii. 380.
klauf
3. gramm. an asyndeton, viz. two adjectives attached to one noun without a copula, Skálda 193.
klauf
COMPDS: klaufagangr, klauflax, klaufrak, klauftroð.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚴᛚᛅᚢᚠ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

A. S.
Anglo-Saxon.
Engl.
English.
f.
feminine.
Germ.
German.
gl.
glossary.
l.
line.
m.
masculine.
n.
neuter.
pl.
plural.
S.
Saga.
gramm.
grammar.
viz.
namely.

Værker & Forfattere citeret:

Landn.
Landnáma. (D. I.)
Ó. H.
Ólafs Saga Helga. (E. I.)
Stj.
Stjórn. (F. I.)
Sturl.
Sturlunga Saga. (D. I.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Skálda
Skálda. (H. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back