1 krenkja
t, [krankr; mid. H. G. krenke; Germ. kränken], prop. to make sick, to hurt, H. E. i. 434, 737; erinda-fjöldinn aldrei dvín | allmart vill það krenkja, Pál Vídal.; hjartað vill hræðslan krenkja, Pass.
Indlæser...
Oldnordisk ordbogsopslag
Oldnordisk ordbogsprojekt sigter mod at levere en omfattende søgbar ordbog baseret på det legendariske Cleasby-Vigfusson-værk.
Den indeholder forkortelser, værker & forfattere og autentiske runeindskrifter.