Krenkja
Old Norse Dictionary - krenkja
Betydningen af oldnorske ordet "krenkja"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- krenkja
- t, [krankr; mid. H. G. krenke; Germ. kränken], prop. to make sick, to hurt, H. E. i. 434, 737; erinda-fjöldinn aldrei dvín | allmart vill það krenkja, Pál Vídal.; hjartað vill hræðslan krenkja, Pass.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚴᚱᛁᚾᚴᛁᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- Germ.
- German.
- id.
- idem, referring to the passage quoted or to the translation
- l.
- line.
- m.
- masculine.
- mid. H. G.
- middle High German.
- prop.
- proper, properly.
Værker & Forfattere citeret:
- H. E.
- Historia Ecclesiastica Islandiae. (J. I.)
- Pass.
- Passiu-Sálmar.
- Vídal.
- Vídalíns-Postilla.