Kvitta

Oldnordisk ordbogsopslag

Kvitta

Oldnordisk ordbogsopslag

Definitioner

1 kvitta

að, [a for. word; Fr. quitter, from late Lat. quietare], to acquit, esp. of a debt, due; Gyrðr kvittaði Hall þar um, Vm. 72; hanu kvittaði Orm af sögðu jarðar-verði, Dipl. i. 11; hefir þú kvittað fyrir mig, Pass.

Runeindskrift

ᚴᚢᛁᛏᛏᛅ

Mulig runeindskrift i yngre futhark

Anvendte forkortelser

Almindelige forkortelser

esp: especially.
esp.: especially.
for.: foreign.
Fr: French in etymologies.
Fr.: French in etymologies.
l.: Linnæus.
Lat: Latin.
Lat.: Latin.
m.: masculine.
p.: page.
pl.: plural.
Scot.: Scottish.

Værker & Forfattere

Al.: Alexanders Saga. (G. I.)
Dipl.: Diplomatarium. (J. I.)
Fr.: Fritzner’s Dictionary, 1867.
Pass.: Passiu-Sálmar.
Sturl.: Sturlunga Saga. (D. I.)
Vm.: Vilkins-máldagi. (J. I.)

Vis alle kilder

Tilbage til bogstav K

Tilbage til hjemmesiden

Om

Oldnordisk ordbogsprojekt sigter mod at levere en omfattende søgbar ordbog baseret på det legendariske Cleasby-Vigfusson-værk.

Den indeholder forkortelser, værker & forfattere og autentiske runeindskrifter.

Support

Hurtige links

"Fornjóts synir eru á landi komnir"