Sindr
Old Norse Dictionary - sindr
Betydningen af oldnorske ordet "sindr"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- sindr
- n. [A. S. sinder; Germ. sinter; cp. Lat. scintilla], slag or dross from a forge; sindr þat er renn ór eldinum, Edda 3; liggr sá steinn þar enn ok mikit S. hjá, Eg. 142.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᛁᚾᛏᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- A. S.
- Anglo-Saxon.
- cp.
- compare.
- Germ.
- German.
- Lat.
- Latin.
- m.
- masculine.
- n.
- neuter.
- S.
- Saga.
Værker & Forfattere citeret:
- Edda
- Edda. (C. I.)
- Eg.
- Egils Saga. (D. II.)