Sværa
Old Norse Dictionary - sværa
Betydningen af oldnorske ordet "sværa"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- sværa
- u, f. [Ulf. swaihra = πενθερός; A. S. sweor, sweger; O. H. G. swehor; Germ. schwager; Lat. socer]:—a mother-in-law, 623. 57, Stj. 343; sværu léztu þína sitja opt grátna, Am. 94; S. heitir vers móðir, Edda 109; S. Nönnu, 63: S. Sifjar, 65. The word was obsolete even in old writers; Icel. use a compound, tengda-faðir, -sonr, -móðr, -dóttir.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᚢᛅᚱᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- A. S.
- Anglo-Saxon.
- f.
- feminine.
- Germ.
- German.
- Icel.
- Iceland, Icelander, Icelanders, Icelandic.
- l.
- line.
- Lat.
- Latin.
- m.
- masculine.
- O. H. G.
- Old High German.
- S.
- Saga.
- Ulf.
- Ulfilas.
Værker & Forfattere citeret:
- Am.
- Atla-mál. (A. II.)
- Edda
- Edda. (C. I.)
- Stj.
- Stjórn. (F. I.)