Sýpinn
Old Norse Dictionary - sýpinn
Betydningen af oldnorske ordet "sýpinn"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- sýpinn
- adj. a corrupt vulgar pronunciation for sýtinn (q. v.), used esp. of a niggardly person; hann er sýpinn: as also sýpa, t; sýpa í e-ð (qs. sýta), to grudge an outlay, of a miser, cp. Hm. 47.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᚢᛒᛁᚾᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- adj.
- adjective.
- cp.
- compare.
- esp.
- especially.
- m.
- masculine.
- qs.
- quasi.
- q. v.
- quod vide.
- v.
- vide.
Værker & Forfattere citeret:
- Hm.
- Hává-mál. (A. I.)