Vil-hallr
Old Norse Dictionary - vil-hallr
Betydningen af oldnorske ordet "vil-hallr"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- vil-hallr
- adj. partial, leaning to, favouring; hitt grunar mik at liðsmenn yðrir muni vilhallt sagt hafa, given a partial, unfair report, Fb. ii. 124; hón sagði nökkut vilhallt sem henni var beini veittr, Glúm. 354; liðsmenn segja opt vilhallt ok segja þat er þeir vildi at væri, Karl. 383.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᛁᛚ-ᚼᛅᛚᛚᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- adj.
- adjective.
- l.
- line.
- m.
- masculine.
Værker & Forfattere citeret:
- Fb.
- Flateyjar-bók (E. I.)
- Glúm.
- Víga-Glúms Saga. (D. II.)
- Karl.
- Karla-magnús Saga. (G. I.)