Vindr
Old Norse Dictionary - vindr
Betydningen af oldnorske ordet "vindr"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
Oldnorske ordet vindr kan betyde:vindr
- vindr
- 1. m. a winding; austan við bergit er vindr upp út ganga, Symb. 56; hann hyggr at um steina nokkura þá er svá lágu sem vindr er görr, Róm. 309.
- vindr
- 2. adj., vind, neut. vint, [vinda, vatt], awry; telgja vint né skakkt, Krók. 42 C; or Jonathe flaug aldri vint né skeift, Stj. 495.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᛁᚾᛏᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Lignende indtastninger:
Forkortelser brugt:
- m.
- masculine.
- adj.
- adjective.
- neut.
- neuter.
Værker & Forfattere citeret:
- Róm.
- Rómverja Saga. (E. II.)
- Symb.
- Symbolae. (H. IV.)
- Krók.
- Króka Refs Saga. (D. V.)
- Stj.
- Stjórn. (F. I.)