1 af-gangr
s, m. surplus, store, Ver. 17, Dipl. v. 10, Fms. iv. 236, K. Þ. K. 163, in the phrase, með afgöngum, to spare, Fms. iii. 108; afgangs, gen. used adverbially, over, to spare, l. c., v. 1.
2 af-gangr
II. decease, death [ganga af, to die], Fas. iii. 596.