Gennemse efter bogstav
Sprog
Oldnordisk ordbogsopslag

ERTR

Tilbage til bogstav E
Definitioner

Definitioner

1 Definitioner

1 ERTR

f. pl. [early Germ. arbeiz; mod. Germ. erbse; Dutch erwt or ert; Dan. ært; Swed. ärter]:—peas; the Scandin. word is probably borrowed from Dutch or Fris. and occurs in the 13th century; in old writers the r is kept throughout, ertr, ertrnar, Stj. 161; ertrum (dat.), 655 xxxiii. 4; ertra (gen.), Gþl. 544; ertra-akr, a pea-field, id.; ertra-reitr, a bed of peas, N. G. L. ii. 172; ertra-vellingr, Stj. 160, 161, Gen. xxv. 29: in mod. usage it is declined erta, u, f., gen. pl. ertna, ertum, etc.
Lignende ord

Lignende ord

Runeindskrift

Runeindskrift

ERTR

Mulig runeindskrift i yngre futhark

Rune-teksten ovenfor repræsenterer det oldnordiske ord "ERTR" som det kunne findes i runeindskrifter fra vikingetiden (ca. 800-1100 e.Kr.).

Anvendte forkortelser

Anvendte forkortelser

Almindelige forkortelser

ch
chapter.
Dan
Danish.
Dan.
Danish.
dat.
dative.
etc.
et cetera.
f.
feminine.
Fr
French in etymologies.
Fris.
Frisian.
gen.
genitive.
Germ
German.
Germ.
German.
id
idem, referring to the passage quoted or to the translation
id.
idem, referring to the passage quoted or to the translation
l.
Linnæus.
m.
masculine.
mod
modern.
mod.
modern.
n.
neuter.
pl.
plural.
prob
probable, probably.
Scandin.
Scandinavia, Scandinavian.
Swed
Swedish.
Swed.
Swedish.
v.
vide, verb.

Værker & Forfattere

Gþl.
Gulaþings-lög. (B. II.)
N. G. L.
Norges Gamle Love. (B. II.)
Stj.
Stjórn. (F. I.)

Vis alle kilder →