Fingr-höggva

Betydningen af oldnorske ordet "fingr-höggva" (eller fingr-hǫggva)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

fingr-höggva (fingr-hǫggva)

hjó, to hew one’s finger off, Ann. 1342.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan fingr-höggva være mere præcist skrevet som fingr-hǫggva.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚠᛁᚾᚴᚱ-ᚼᚢᚴᚴᚢᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser