Kröm

Betydningen af oldnorske ordet "kröm" (eller krǫm)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

kröm (krǫm)

f., gen. kramar, [kremja; Ulf. krammiþa = ἰκμάς, Luke viii. 6]:—a pining, wasting sickness; hefir hón haft langan vanmátt, ok var þat kröm mikil, Eg. 565; Þrándr hafði augnaverk mikinn ok þó aðrar kramar miklar, Fær. 213; líða svá margir dagar at herrans sjúkdómr snýsk í kröm, Bs. ii. 227; með leiðri kröm, Od. xi. 200 (τηκεδόνι στυγερη); kuldi ok krön, kröm og vesöld.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan kröm være mere præcist skrevet som krǫm.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚴᚱᚢᛘ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser