Söngvinn

Betydningen af oldnorske ordet "söngvinn" (eller sǫngvinn)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

söngvinn (sǫngvinn)

adj., hann var s. ok mikill bænahalds-maðr, Ann. 1341; hann var ú-söngvinn ok trúlauss, Grett. 111.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan söngvinn være mere præcist skrevet som sǫngvinn.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᚢᚾᚴᚢᛁᚾᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser