TÝR

Oldnordisk ordbogsopslag

TÝR

Oldnordisk ordbogsopslag

Definitioner

1 TÝR

m., gen. Týs, acc. dat. Tý; the form tívar, see tívi, may even be regarded as an irreg. plur. to tý-r; cp. Twisco, qs. Tivisco, in Tacit. Germ.; [for the identity of this word with Sansk. dyaus, dîvas = heaven, Gr. Ζεύς, Διός, Lat. divus, O. H. G. Ziw, see Max Müller’s Lectures on Science of Language, 2nd Series, p. 425]:—prop. the generic name of the highest divinity, which remains in compds, as Farma-týr, hanga-týr: as also in Týs-áttungr, the offspring of gods (Gr. διο-γενής), Ýt.: tý-framr, adj., Haustl. 1: tý-hraustr, valiant as a god: tý-spakr, godly-wise, Edda 16.

2 TÝR

II. the name of the god Týr, the one-armed god of war; see Edda passim. Týs-dagr, m. Tuesday, (Germ. Dienstag), Fms. ix. 42, N. G. L. i. 10, 343, 348, Hkr. iii. 416; spelt Týrs-dagr (Dan. Tirsdag), Fms. vii. 295, ix. 42, Rb. 572.

Runeindskrift

ᛏᚢᚱ

Mulig runeindskrift i yngre futhark

Anvendte forkortelser

Almindelige forkortelser

acc.
accusative.
adj
adjective.
adj.
adjective.
ch
chapter.
cp
compare.
cp.
compare.
Dan
Danish.
Dan.
Danish.
dat.
dative.
gen.
genitive.
Germ
German.
Germ.
German.
Gr.
Greek.
id
idem, referring to the passage quoted or to the translation
irreg.
irregular.
l.
Linnæus.
Lat
Latin.
Lat.
Latin.
m.
masculine.
n.
neuter.
O. H. G.
Old High German.
p.
page.
plur.
plural.
prop
properly.
prop.
properly.
qs.
quasi.
Sansk.
Sanskrit.

Værker & Forfattere

Edda
Edda. (C. I.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Haustl.
Haustlöng. (A. I.)
Hkr.
Heimskringla. (E. I.)
N. G. L.
Norges Gamle Love. (B. II.)
Rb.
Rímbegla. (H. III.)

Om

Oldnordisk ordbogsprojekt sigter mod at levere en omfattende søgbar ordbog baseret på det legendariske Cleasby-Vigfusson-værk.

Den indeholder forkortelser, værker & forfattere og autentiske runeindskrifter.

Support

Hurtige links

Ophavsret © 2025 Oldnordisk Ordbog
"Fornjóts synir eru á landi komnir"