Hækill
Old Norse Dictionary - hækill
Betydningen af oldnorske ordet "hækill"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- hækill
- m. [hykjel, Ivar Aasen], a ‘hough,’ or hind-leg, of a hide; flá af heming fyrir ofan hækilinn, N. G. L. i. 209: freq. in mod. usage, but only of a skin: a nickname, Fms. ix.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚼᛅᚴᛁᛚᛚ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- freq.
- frequent, frequently.
- L.
- Linnæus.
- m.
- masculine.
- mod.
- modern.
Værker & Forfattere citeret:
- Fms.
- Fornmanna Sögur. (E. I.)
- Ivar Aasen
- Ivar Aasen’s Dictionary, 1850.
- N. G. L.
- Norges Gamle Love. (B. II.)