Hnúfa
Old Norse Dictionary - hnúfa
Betydningen af oldnorske ordet "hnúfa"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- hnúfa
- a defect. strong verb, to chop off; áðr ek hnauf (MS. wrongly hnof) höfuð af Hniflungum, Gh. 12; a απ. λεγ. In old writers and in mod. usage this verb is obsolete, but it still survives in provincial Norse, where it belongs to the 3rd class of strong verbs, nuva, nauv, see Ivar Aasen’s Grammar (1864), p. 203, l. 2; cp. also the following word.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚼᚾᚢᚠᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Lignende indtastninger:
Forkortelser brugt:
- απ. λεγ.
- απαξ. λεγόμενον.
- cp.
- compare.
- defect.
- defective.
- l.
- line.
- mod.
- modern.
- S.
- Saga.
Værker & Forfattere citeret:
- Gh.
- Guðrúnar-hefna. (A. II.)
- Ivar Aasen
- Ivar Aasen’s Dictionary, 1850.