Örla

Betydningen af oldnorske ordet "örla" (eller ǫrla)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

örla (ǫrla)

að, qs. örðla; in the mod. phrase, það örlar á e-u, a thing rises or shews itself, esp. in a bad sense, of enmity, envy, or the like.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan örla være mere præcist skrevet som ǫrla.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᚱᛚᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser