Rökkja
Old Norse Dictionary - rökkja
Betydningen af oldnorske ordet "rökkja" (eller rǫkkja)
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- rökkja (rǫkkja)
- pret. rak, an obsolete strong verb; [Engl. reach; Ivar Aasen rökkja; provinc. Swed. räkkja; Dan. række]:—to suffice, D. n. iv. 457, 564; meðan eigi rak lausa penninga til, i. 723. In mod. usage Icel. say, það hrökkr ekki til, confounding this word with hrökkva, which seems to be a different word.
Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan rökkja være mere præcist skrevet som rǫkkja.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚱᚢᚴᚴᛁᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- Dan.
- Danish.
- Engl.
- English.
- gl.
- glossary.
- Icel.
- Iceland, Icelander, Icelanders, Icelandic.
- l.
- line.
- mod.
- modern.
- n.
- neuter.
- pret.
- preterite.
- provinc.
- provincial.
- Swed.
- Swedish.
- v.
- vide.
Værker & Forfattere citeret:
- D. N.
- Diplomatarium Norvagicum. (J. II.)
- Ivar Aasen
- Ivar Aasen’s Dictionary, 1850.