Síð-höttr

Betydningen af oldnorske ordet "síð-höttr" (eller síð-hǫttr)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

síð-höttr (síð-hǫttr)

m. ‘Long-hood,’ one of Odin’s names, from his travelling in disguise with a hood over his head, Edda.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan síð-höttr være mere præcist skrevet som síð-hǫttr.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᛁᚦ-ᚼᚢᛏᛏᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser