Störr
Old Norse Dictionary - störr
Betydningen af oldnorske ordet "störr" (eller stǫrr)
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- störr (stǫrr)
- f., mod. stör, gen. starar, old dat. starru, bent-grass, Lat. carex; á starru eða strái, n. G. L. i. 383, 392; star-engi, star-gresi, q. v.
Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan störr være mere præcist skrevet som stǫrr.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᛏᚢᚱᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- dat.
- dative.
- f.
- feminine.
- gen.
- genitive.
- L.
- Linnæus.
- Lat.
- Latin.
- mod.
- modern.
- n.
- neuter.
- q. v.
- quod vide.
- v.
- vide.
Værker & Forfattere citeret:
- N. G. L.
- Norges Gamle Love. (B. II.)