Vér
Old Norse Dictionary - vér
Betydningen af oldnorske ordet "vér"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- vér
- pers. pron., [Goth. weis; A. S. we; O. H. G. wir; Dan. vi]:—we, passim; see also the forms vær and mér.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᛁᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- A. S.
- Anglo-Saxon.
- Dan.
- Danish.
- Goth.
- Gothic.
- n.
- neuter.
- O. H. G.
- Old High German.
- pers.
- person.
- pron.
- pronoun.
- S.
- Saga.