Öfga

Old Norse Dictionary - öfga

Betydningen af oldnorske ordet "öfga" (eller ǫfga)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

Oldnorske ordet öfga kan betyde:öfga

öfga (ǫfga): að, to turn in inverse order; öfga vápni at manni. to turn the butt-end of a weapon to a man, N. G. L. i; allir stafir þessa nafns (i. e. ave from Eva = Eve) eru öfgaðir … ‘Eva’ öfgast ok ‘ave’ er sagt, Mar. (of an anagram).

öfga (ǫfga): 2. reflex. to be froward, angry; öfgast búendr göfgir, Sighvat.

öfga (ǫfga): 3. in mod. usage, öfga e-t, to exaggerate, report falsely.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan öfga være mere præcist skrevet som ǫfga.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᚠᚴᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

i. e.: id est.

L.: Linnæus.

reflex.: retlexive.

mod.: modern.

Værker & Forfattere citeret:

Mar.: Maríu Saga. (F. III.)

N. G. L.: Norges Gamle Love. (B. II.)

➞ Se alle citerede værker i ordbogen