Ösla
Old Norse Dictionary - ösla
Betydningen af oldnorske ordet "ösla" (eller ǫsla)
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- ösla (ǫsla)
- að, [akin to vaða-óð, qs. vaðsla or from usli = fire (?)], to wade, splash in water; hón öslar aptr til meginlands, Fas. ii. 182: very freq. in mod. usage, e. g. of children dabbling in water: in poets also of ships, skeiðir úðr undan bar ösluðu súða ljónin, Sig. Breiðf.
Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan ösla være mere præcist skrevet som ǫsla.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᛋᛚᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- e. g.
- exempli gratia.
- f.
- feminine.
- freq.
- frequent, frequently.
- mod.
- modern.
- qs.
- quasi.
Værker & Forfattere citeret:
- Fas.
- Fornaldar Sögur. (C. II.)
- Sig. Breiðf.
- Sigurðr Breiðfjörð.