Ör-vænn

Betydningen af oldnorske ordet "ör-vænn" (eller ǫr-vænn)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

ör-vænn (ǫr-vænn)

adj. beyond expectation, past hope; fyrir hann var einskis örvænt orðs né verka, anything could be expected from him, he was able to do anything. Ísl. ii. 326; þó er eigi örvænt (‘tis not unlikely) at ek hafa ámæli af konu minni, Nj. 65; eigi er örvænt at skjótt steypi hans ríki, Fms. i. 207.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan ör-vænn være mere præcist skrevet som ǫr-vænn.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᚱ-ᚢᛅᚾᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser