定义
定义
1 skæla
1. d, [Dan. skjele; Germ. schielen], to make a wry face; skaela sig, Fas. iii. 471; hann er allr skældr og skakkr: to cry, of children, vertu ekki að skæla! skældu ekki!
2 skæla
2. u, f. the making a wry face, crying: a nickname, Fms. ix. 479.
符文铭文
符文铭文
skæla
上面的符文文本表示古诺尔斯语词汇"skæla"，如维京时代（约800-1100年）的符文铭文中可能出现的那样。