定义
定义
1 plægja
ð, to plough, Stj. 76, Edda 149 (pref.)
2 plægja
2. metaph. to gain; hvat mun ek mér í plægja? Bret. 91; ræðr hann þat fyrir þeim hversu mikit í plægðisk, Bs. i.
符文铭文
符文铭文
plægja
上面的符文文本表示古诺尔斯语词汇"plægja"，如维京时代（约800-1100年）的符文铭文中可能出现的那样。